VEJBUMP DER ØGER SIKKERHEDEN

Hos K.j.K sfalt tilbyder vi flere forskellige typer af fartbump/vejbump, som giver bedre vilkår for trafikanterne og øger sikkerheden.

Hos KJK Asfalt er vi specialiserede i at udføre vejbump i asfalt, som er med til at skabe flere sikre veje og gøre det mere behageligt for både fodgængere, cyklister og bilister at færdes i trafikken. Vi har stor erfaring i at udføre forskellige former for trafikdæmpende foranstaltninger som f.eks. vejbump og helleanlæg. Vores kompetente medarbejdere er altid opdaterede på den nyeste viden og metoder, så vi altid kan levere et flot og holdbart resultat.

Stor fleksibilitet og skræddersyede løsninger

Hos K.J.K. Asfalt ved vi, hvor vigtigt det er at tage hensyn til den omgivende trafik og tilpasse vores arbejde til de behov, som er på stedet. Derfor tager vi gerne døgnets 24 timer i brug, så vi kan arbejde mens andre holder fri uden at være til gene for trafikanter og omvendt. Det giver den bedste løsning, som kan udføres hurtigere end ellers. Vi har udført arbejde med fartbump for forskellige kommuner samt private virksomheder og erhverv. Derudover sørger vi altid for at følge de nødvendige standarder og regler inden for området.

Fordele ved vejbump i asfalt

Fartbump er en effektiv løsning til at reducere hastigheden og forbedre sikkerheden i boligområder, hvor der er behov for øget sikkerhed for både beboere, fodgængere og cyklister. Det kan eks. være i skoleområder eller på små, private veje.

Når bilister skal passere et fartbump, bliver de tvunget til at sænke farten, hvilket kan være afgørende for at undgå ulykker og skabe en tryg atmosfære for de beboere, der færdes i kvarteret.

Men hvad er fordelene ved at vælge vejbump af asfalt?

  1. Asfalt er et holdbart og fleksibelt materiale, der kan modstå det danske vejr, lige fra vinterfrost til sommervarme. Dette gør, at vejbump i asfalt kræver minimal vedligeholdelse, hvilket sparer tid og penge på længere sigt.
  2. Vejbump i asfalt kan laves i forskellige højder og bredder, alt efter trafikvolumen og ønskede hastighedsbegrænsninger. Dette gør vejbumpene til et populært valg blandt private boligejere, der ønsker at forbedre trafiksikkerheden nær deres hjem.
  3. Der vil komme mindre trafikstøj, fordi bilerne tvinges til at køre langsommere.

Installation af vejbump i dit nabolag

Når du ønsker at få opsat et fartbump på din villavej eller i nabolaget er der flere ting, du skal være opmærksom på. Først og fremmest bør du kontakte kommunen, som du bor i for at få de nødvendige tilladelser.

Dernæst kan det være en god ide at søge rådgivning om, hvor det bedste sted vil være at placere bumpet. Hos K.j.K er vi eksperter inden for området og kan naturligvis rådgive dig om, hvilken type, størrelse og hvor dit fartbump bør placeres for optimal effekt.

Kontakt os for at høre mere om mulighederne

Et vejbump er i sig selv en god og enkel løsning til villaveje eller andre områder, hvor der skal tænkes over hastigheden og de bløde trafikanter. Hos K.j.K kan du få et samlet og uforpligtende tilbud på et vejbump, helleanlæg eller andre øvrige foranstaltninger, der øger sikkerheden. Kontakt os på tlf. 40 45 38 07, hvis du vil vide mere.