Om os

Historien om K.J.K. Asfalt

K.J.K. Asfalt har virkelig rod i den fynske muld og det gode familieliv. Knud Jensen startede virksomheden for over 50 år siden, som han drev helt indtil sin død. Herefter blev Ebbe Jørgensen direktør, hvor han i 1994 så blev tilbudt at købe forretningen med det formål at drive det videre. I 2008 overtog Jakob, som er søn af Ebbe, ledelsen og styringen K.J.K. Asfalt. Jakob begyndte tilbage i 1991 ude i marken, og sidenhen har han været rundt på alle opgaver og stået for drift og kørsel af de helt store maskiner. I dag står Jakob for hele virksomheden, og han har stor erfaring inden for alle aspekter af K.J.K. Asfalt. Jakobs kone, Malene, samt hans børn er ligeledes en del af virksomheden i dag. Malene sidder på kontoret og har gjort det i 12 år, mens hans søn, Mads, begyndte i 2016 og har sidenhen været i marken som sjakbajs.

Vi har ikke mindre end 50 års erfaring bag os inden for asfalteringsarbejde, og vi besidder derfor en stor viden og ekspertise inden for branchen. Derudover holder vi os hele tiden opdateret på det, der sker i vores fag, så vi altid kan yde det bedste stykke arbejde og give vores kunder det ønskede resultat. Alle vores medarbejdere er desuden faglærte og virkelig dygtige inden for deres fag. En af vores kerneværdier er, at vi altid skal sætte en stor ære i den dynamiske og ambitiøse tilgang til enhver arbejdsopgave. Det, tror vi på, give det bedste udgangspunkt og samarbejde mellem parterne.

En lille virksomhed med stor erfaring i branchen

Hos K.J.K. Asfalt er vi ikke så store, men vi er udrustet til at klare de større opgaver, hvor vi ofte fungerer som underleverandør på store projekter. At vi er en mindre virksomhed betyder, at vi kan agere hurtigt og agilt, når der er behov for det. Og det er der ofte i vores branchen. Inden for asfaltering skal arbejdet passes ind, så det ikke er til gene for trafikken, hvorfor vi også står til rådighed i de sene aften- og nattetimer. Asfaltering foregår nemlig bedst, når vi ikke står i vejen for trafikanter og omvendt.

K.J.K. Asfalt vil være en grøn virksomhed

Hos K.J.K. Asfalt vil vi gerne gøre vores for, at vi i vores branche tænker mere bæredygtigt. Derfor har vi besluttet os for, at vi naturligvis skal være en grøn virksomhed. Vi har derfor sat stort ind på at minimere de skadelige stoffer i de materialer, vi anvender i vores arbejde samt gøre selve arbejdsprocessen mere miljøbevidst. Miljøvenlig asfaltering mindsker både CO2 og gavner arbejdsmiljøet for vores medarbejdere. Røgudledningen er nemlig mindre end ved traditionel lægning af asfalt, og det er noget, vi alle kan mærke forskellen af. Derfor går vi gerne den rigtige vej for en grønnere hverdag.

K.J.K. Asfalt har gennem stor ihærdighed, hårdt arbejde og ikke mindst god kvalitet udviklet sig til at være en velfungerende og grønnere virksomhed, der er kendt og vellidt af vores kundekreds. Det høje niveau af kundeservice og fleksibilitet er grundstenene for K.J.K. Asfalt.

Få et uforpligtende tilbud på dit asfalteringsprojekt

K.J.K. Asfalt udfører arbejde for både private, erhverv og for det offentlige. Du er altid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud på dit næste projekt. Vi står klar til at være din næste samarbejdspartner.

Medarbejdere